Sankt Laurenti Kirke 15-02-2026 kl 15.00
I samarbejde med Ældresagen, Kristian Lilholt, og Sankt Laurenti Kirke, afholdes der kirkekoncert den 15. februar 2026.
Kristian Lilholt har en medfødt fornemmelse for den rigtige tone på det rigtige tidspunkt.
I over 40 år har han skabt en bred og alsidig produktion af lødig kvalitets musik – mest i eget regi – men også sammen med broderen Lars Lilholt.
Det primære indhold i hans seneste udgivelse – musikbogen ‘Uden Tid Og Sted’ – er sange skrevet af brødrene Lilholt. Kristian laver musikken og Lars laver teksterne. Flere af disse sange fremføres ved en kirkekoncert – ikke mindst den mest kendte ‘kirkesang’ – ‘Hvor Går Vi Hen Når Vi Går’. Melodien til den sang har sit afsæt i salmen ‘Dejlig Er Jorden’.
Hans første album i den genre – ChairInAir fra 1988 – er en klassiker. Han matcher internationale navne som Enya og Mark Knopfler.
Den instrumentale musik fungerer ganske enkelt fremragende i kirkerummet.
Kristian Lilholt medbringer som duo den fremragende guitarist Frede Panduro. Frede spiller på både elektriske og akustiske guitarer, og det er ganske mageløst, hvor varieret og nuanceret et udtryk han formår at skabe. Kristian selv spiller piano, keyboards, guitar, fløjte og synger. Han er en sikker formidler, der hurtigt ophæver afstanden mellem scene og sal med god humor og kommunikation i absolut øjenhøjde.
Sted : Sankt Laurenti Kirke, Langegade 4, Kerteminde
Dato: 15. februar 2026 Pris 150.00 kr
MobilePay #82581
Tilmelding til Mariah på tlf 28 25 25 50.
OBS Tilmelding er gældende ved betaling.
Husk at skrive medlemsnummer ved betaling
