Fredag den 18. september 2026

 

På denne tur skal vi opleve et af Tysklands mest sofistikerede ferieområder. Vi sejler fra Havneby på Rømø til List på Sylt og undervejs får vi en kop kaffe og et rundstykke.  Ombord på færgen får vi serveret et varmt måltid mad med en særlig ”schnitzel”, og så vi er klar til at komme på rundtur når færgen lægger til.

Her venter vores dansktalende guide, og vil glæde sig til at tage på tur med os og fortælle om øens herligheder.
Sylt er kendt som et af tyskernes foretrukne feriemål. Sylt har et meget varieret landskab fra de skønneste badestrande til de op til 50 meter høje ler klinter.  Det er den største af de Nordfrisiske øer med helt vekslende natur.
Små smukke landsbyer fordeler sig over øen, og mange med stråtækte huse, og naturen er i det hele taget helt enestående.

Efter nogle spændende timer på Sylt, sejler vi sidst på eftermiddagen tilbage til Rømø. Vi er tilbage i Kerteminde først på aftenen.

Pris per person kr. 895,-

Prisen indeholder: transport, kaffe og rundstykke på udturen, frokost ombord på færgen (excl. drikkevarer), dansk guide på Sylt og sandwich på hjemturen. Turen gennemføres med min. 40 personer.

Tilmeldingsfrist: 18. juli 2026.

 

Husk pas og euro!

 

Opsamling: Fjord & Bælt kl. 8.00, Borgm. Hansensvej kl. 8.10, Mellemleddet kl. 8.20 og Munkebo Kro kl. 8.30.