Spændende tur til Femern Bælt byggeriet, fredag den 15. juni 2026
Tag med på en spændende udflugt til Rødby på Lolland, hvor vi kommer helt tæt på det imponerende byggeri af Fermern Bælt-tunnelen. Her får vi et kig bag kulisserne på et projekt, der både har krævet internationalt samarbejde og hvor store visioner har mødtes. Vi kører til Langeland og tager færgen fra Spodsbjerg til Tårs. Ombord på færgen nyder vi en kop kaffe og et rundstykke.
Vi starter besøget med en introduktion af en kyndig guide. Efter introduktionen kører vi til Pilen, som er det imponerende udsigtspunkt, der giver os det helt store overblik over byggeriet. Pilen er en 217 meter lang rampe, som stiger op til 24 meters højde og peger direkte mod tunnelens indgang, herfra kan vi se ud over hele den store byggeplads. Turen op ad rampen er ikke egnet for gangbesværede.
Efter besøget kører vi til Højmølle Kro, hvor der venter os en dejlig 2-retters frokostmenu. Når vi har spist går turen tilbage over Storebæltsbroen til Kerteminde, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen.
Pris per person kr. 795,-
Prisen indeholder: transport, kaffe og rundstykke på færgen, guide på udstillingen i Rødby, 2-retters frokost (excl. drikkevarer) kaffe og småkager ved bussen på hjemturen. Turen gennemføres med min. 40 personer.
Tilmeldingsfrist: 15. april 2026
Opsamling: Fjord & Bælt kl. 7.15, Borgm. Hansensvej kl. 7.25, Mellemleddet kl. 7.35, og Munkebo Kro kl. 7.45.
