Kunstnerisk dag på Sjælland – Fredag den 10. april 2026
På denne tur skal vi opleve mere end 42.000 stykker glas fra Holmegaards eget værk, glaspustere på arbejde og 6000 stykker Kähler-keramik.
Vi vil blive vist rundt i de imponerende udstillinger af en guide tilknyttet museet, og efter rundturen, er det tid at opleve museet på egen hånd.
På hylder, der tårner sig imponerende 7 meter op i luften og 40 meter i bredden, står du over for 200 års historie – fortalt i glas.
Kom tæt på livet som glasarbejder i udstillingen Glasværket, hvor glasmagerne blæste glas og formede detaljer. Udforsk Nordens største Kähler-samling i et åbent magasin med vaser, krukker og brugsgestande.
Vi kører direkte fra Kerteminde til museet. Frokosten kan indtages på Restaurant Holmegaard, og det vil være på egen hånd. På vejen hjem slutter vi af med kaffe og kage ved bussen. Vi er i Kerteminde igen sidst på eftermiddagen.
Pris per person kr. 645,-
Prisen indeholder: transport, entré og rundvisning på Holmegaard, kaffe og kage ved bussen på hjemturen. Turen gennemføres ved minimum 40 personer.
Tilmeldingsfrist: 6. marts 2026.
Opsamling Munkebo Kro kl. 8.30, Mellemleddet kl. 8.40, Borgm. Hansensvej kl. 8.50, Fjord & Bælt kl. 9.00.
